Pressemeddelelse (dk)

Hot Summer of Urban Farming
2.-26. september 2006
8 billedkunstnere i byen og på nettet
www.publik.dk/hotsummer

Hot Summer of Urban Farming

Over sommeren har 8 billedkunstnere fra Danmark og udlandet dyrket haver i byens forskellige åbne rum på Ydre Nørrebro i København. Fra 2. september kan de forskellige projekter opleves i byen og på Internettet. Der er et friskluftsdrivhus midt i Nørrebros mylder. Et friareal, der er blevet til et haveanlæg med et royalt monogram. En by af mælkebøtter. En kartoffelhave med historien om plantens oprindelse og brug. Et projekt om hvor selvforsynende Ydre Nørrebro kunne være, hvis alle i bydelen opdyrkede 1 m2 ubrugt område. Historier høstet på en bænk. Et forslag til hvordan Nørrebros største åbne område kan bruges til aktivitets- og kulturpark. Og en kunstner der høster byens afgrøder og serverer tortillas fra et mobilt køkken.

hartmut stockter

Hot Summer of Urban Farming udforsker hvordan man uformelt og midlertidigt kan bruge byens ubestemte steder, så som tomter, nedlagte jernbanespor og midterrabatten i rundkørslen til fælles grønne arealer. Projekterne undersøger sociale og kulturelle aspekter ved havebrug og landbrug midt i byen og foreslår en tættere forbindelse mellem de to.

Hot Summer of Urban Farming handler om brugen af offentlige byrum og muligheden for at tage aktiv del i udformningen af vore nære omgivelser. Kunstnerne har arbejdet med det offentlige rum, som noget der løbende skal aktiveres og forandres for at fungere som sted for debat, udveksling og hverdagsliv.

For hvert projekt er der lavet en plakat, som udvider projektet eller omhandler mere utopiske muligheder. Plakaterne er ophængt i byens rum. Har man ikke mulighed for at opleve projekterne i storbyjunglen, kan man tage på en virtuel markvandring på Hot Summer of Urban Farmings hjemmeside: www.publik.dk/hotsummer

Hot Summer of Urban Farming er kurateret og organiseret af billedkunstner Nis Rømer og www.publik.dk - en nystartet organisation for kunst i offentlige rum og medier.

Kunstner/ sted

Marie Markman, Nordre Fasanvej 176
Hartmut Stockter, Folmer Bendtsens Plads
Camilla Berner, Tikøbsgade 5-7
Åsa Sonjasdotter, ved Rantzausgade 53
Jonas Maria Schul, Uffesgade 1-7
YNKB, Borgmestervangen
Gillion Grantsaan, Mimers Plads
Nance Klehm, Nørrebroparken og mobilt

Billeder

Dandelion Town, Camilla Berner (tiff, 23Mb)
Oxygen Greenhouse, Hartmut Stockter (jpeg 1,3Mb)
Logo Hot Summer of Urban Farming (Gif, 7kb)

kontakt

nis.roemer@publik.dk
mobil: +45 22170730

Støttet af:


Kunstrådets billedkunstudvalg
Kulturpuljen for Nørrebro Park Kvarter
Tips- og lottomidler til friluftslivet
Københavns billedkunstudvalg