PROJEKT ARKIV

Mass and Order
Reform
As I Was Moving Ahead
Radical Ruptures
Giving Harbor
Black Box Garden
Taler til folket

Os Dem Demos
Public Picnic

Public Address
Fordi du fortjener det!
Interventionist Art in the Age of Enterprise Culture
Surface Tension_Copenhagen
How do you belong?
Action Gallery
OBS!
Hot Summer of Urban Farming
Sid Ned!
Gåafstand / Walking distance
The expanded notion of public art
Mo-nu-ment


KONTAKT

Om publik


tilmeld nyhedsbrev

 


In English


Se hvad der sker på "bureau publik" her
Dokumentation: Eva la Cour | Henriette Heise | Frans Jacobi | Berit Nørgaard | Christian Schmidt-Rasmussen


FRANS JACOBI
ER ET ANDET SAMFUND MULIGT?
Aktion og performance
I sin aktion til REFORM præsenterer Frans Jacobi en ny politisk vision for hvordan samfundet kan indrettes. Inspireret af filmen Falling Down (1993), hvor en rasende Michael Douglas vandrer gennem Los Angeles og angriber en række manifestationer af et klaustrofobisk kapitalistisk samfund, vil en lige så rasende Jacobi vandre gennem København og undervejs genopføre det ultimative billede af reformationen. Med reference til Martin Luther, der opsatte sine 95 teser på døren af slotskirken i Wittenberg i 1517, vil Jacobi på sin vandring opsætte gennemgribende reformforslag på dørene til en række statsinstitutioner. Aktionen og reformforslagene vil blive præsenteret på seminaret REFORM.
Se også bloggen www.etandetsamfund.blogspot.dk.

Frans Jacobi er billedkunstner og arbejder eksperimenterende med områder som magt, modstand og kritik.





Kronik:

Dildo-Jill og Det Repræsentative Demokrati (Er et andet samfund muligt?)

Af Frans Jacobi

For et par år siden hørte jeg et interessant interview i radioen med vinderen af den første runde af tv-projektet Big Brother i Danmark, Dildo-Jill. Hun fortalte bl.a. at dengang for omkring 10 år siden, var det sådan at man i en time hver formiddag kunne gå ind på Big Brothers hjemmeside og se direkte live optagelser fra badeværelset i Big Brother-huset, hvor deltagerne, sjovt nok, havde deres eneste mulighed for at tage et bad. Man kunne således se Dildo-Jill, og de andre deltagere tage et brusebad, nøgne. Denne forholdsvis uskyldige fornøjelse forårsagede ved flere lejligheder sammenbrud i Christiansborgs internet-systemer. Der var simpelthen så mange af de mennesker, der arbejdede på Christiansborg, der loggede på samtidig for at se de badende Big Brother piger, at systemet brød sammen.

Ja - det er jo faktisk vores folkevalgte politikere, der arbejder der, på Christiansborg.

Denne lille anekdote er jo ikke noget specielt revolutionerende trin i udviklingen af reality-tv, men den siger, på sin egen diskrete måde, noget om vores højt besungne danske demokrati. Hvem er det egentlig, vi vælger til at repræsentere os politisk? Og hvad interesserer disse mennesker sig egentlig for? Hvorfor var det lige i Folketinget at spidsbelastningen på Dildo-Jills popularitet blev opnået?

Det forstemmende faktum er jo at ingen, absolut ingen, af vores ellers rimeligt præsente top-politikere har bare den fjerneste anelse om, hvordan vi skal forholde os til denne verdens egentlige problemer. Det globale klima, udbyttelsen af den tredje verden, et reel vurdering af finanskrisens årsager, en løsningsorienteret håndtering af konflikten mellem fundamentalistisk, religiøs militans og vestlig kulturarrogance. Manglen på visioner er massiv. Vores folkevalgte politikere vælger konsekvent at fokusere på små lokale problematikker og udskyder gang på gang helt nødvendige overvejelser om konsekvenserne af vores vækstfikserede livsfilosofi og vores negative rolle i en verden, mærket og determineret af netop vores ødsle livsstil.

Hvordan kan det være at vi helt konsekvent vælger mennesker til at repræsentere os, der synes helt ude af stand til at løfte sig op over det interne magtpolitiske spil, som fuldstændigt dominerer dansk politik. Hvorfor er den bagvedliggende præmis for al dansk politik, udelukkende rene strategiske overvejelser om hvordan de enkelte partier kan tækkes vælgerne? Hvorfor kræver realpolitikken – markeringen af såkaldt politisk ansvarlighed – en nærmest fuldstændigt tømning af det politiske indhold til fordel for parti-strategisk spin?

Socialistisk Folkepartis nylige opstigning fra evigt, udenforstående oppositionsparti til regeringsduelig magtfaktor, illustrer med al tydelighed hvad prisen for den nyvundne seriøsitet er; stille og roligt frafalder partiet alle væsentlige mærkesager og ved at deltage i en række såkaldte reformer - skabt i forlig hen over midten - låses partiet til den generelle konsensus om tingenes tilstand og om nødvendigheden af at opretholde disse tilstande i al overskuelig fremtid.

Selv ikke den internationale finanskrise og den medfølgende de-stabilisering af de økonomiske magtforhold, ledte til nogen egentlig diskussion af samfundets indretning og vores totale afhængighed af - og dybe medansvar for - de finansielle markeders amoralske kapitalisering af alle samfundslivets aspekter. Uden videre besvær er det lykkedes vores folkevalgte repræsentanter at genetablere illusionen om systemets ufejlbarlighed – hvis bare vi fortsætter forbruget ufortrødent, skal markedet nok rette sig selv op og alting bliver igen solskin, velfærd og skattestop - en gang til.

Hvorfor er en kritik at det bestående tilsyneladende helt og aldeles udelukket? Hvorfor er en egentlig diskussion af vores samfunds indretning nærmest tabu? Hvorfor overlader vi vores politiske indflydelse og vores politiske magt til et system, der så åbenlyst ikke kan håndtere fremtiden?

For at bryde denne kortslutning af det repræsentative demokrati foreslår jeg derfor en række vidtgående reformer af det danske samfund.

Kun ved at erkende vores demokratiske lammelse og ved at forsøge en ny start, kan vi retfærdiggøre at vi faktisk tager demokratiet alvorligt. I stedet for at være et medieret objekt for vores politikeres melankolske kedsomhed, kunne Dildo-Jill måske ligefrem animeres til at deltage i den politiske proces.

Tilbage i historien, d. 31. Oktober 1517, opslog præsten Martin Luther en plakat med 95 teser på døren af slotskirken i Wittenberg, og ændrede dermed verdenshistorien. Hans kritik af den katolske kirkes politiske magt rystede magthaverne og med skabelsen af den protestantiske kirke ændredes de nordeuropæiske samfund markant.

I Martin Luthers ånd og inspireret af filmen Falling Down - hvor en rasende Michael Douglas vandrer gennem Los Angeles og på sin vej angriber en række manifestationer af et klaustrofobisk kapitalistisk samfund - vil jeg på min søn Eigils 8-års fødselsdag, d. 15. Juni, vandre gennem København for at opslå en række reformforslag på porten til en række samfundsbærende institutioner.

De 6 reformer, der selvfølgelig er tilegnet Eigil, lancerer begyndelsen på et nyt program, der kan sætte det danske samfund på sporet til fremtiden – Eigil’s og alle andre børns fremtid:


Folketinget
For at bryde den nuværende kortslutning af det repræsentative demokrati foreslår jeg en TIME OUT; en pause hvor vi i fællesskab forsøger at revurdere demokratiet og genetablere troen på os selv som mennesker med politiske overvejelser; med ret til og mulighed for at yde indflydelse på både vores eget liv, på hvordan vores samfund skal indrettes og på hvordan dette samfund skal forholde sig resten af verden. En genoprettelse af troen på, at vi selv er med til at bestemme fremtiden.

Derfor foreslår jeg at regeringsmagten ved denne folketingssamlings udløb d. 15. September 2015, overlades til en teknokratisk embedsmandsregering i en periode på 4 år – dronningen kunne passende overtage den formelle ledelse af landet i denne periode. Alle politiske partier nedlægges og forbydes i deres nuværende form. Samtidig forbydes enhver form for meningsmåling. I denne demokratiske pause opfordres befolkningen til at danne nye repræsentative strukturer, der kan afløse de politiske partier, der så åbentlyst har spillet fallit. Dannelse af disse nye strukturer vil kræve omfattende diskussioner af hvad indholdet og formen af politik kan være. Hvordan kan vi udtænke en ny form for repræsentation der mere direkte og udenom de åbenlyse demagogiske fælder – medierne og det strategiske spin – kan håndtere de komplekse problemstillinger vores verden står over for. Først efter denne TIME-OUT, og dannelsen af et helt nyt sæt af politiske strukturer og valgregler, tillades igen demokratiske valg.



Finansministeriet
Det offentlige er samfundets struktur. Den, der arbejder for det offentlige arbejder for samfundet. Den, der arbejder for det offentlige, arbejder for fællesskabet.

I en tid, hvor der ikke er arbejde til alle i den private sektor, er det absurd at skære ned på den offentlige sektor ved at afskedige offentlige ansatte. Disse mennesker skal jo forsørges af det offentlige uanset. Udgifterne for en person i offentligt arbejde er næsten identisk med udgiften for en person på overførselsindkomst. Man sparer altså ikke specielt meget ved at fyre offentlige ansatte. Det er et ideologisk spørgsmål, snarere end et økonomisk.

Giv alle de mange mennesker på understøttelse, i løntilskud, på arbejdsløshedskurser og hvad alle disse ordninger nu hedder, et fast job i det offentlige. Der er masser af samfundsopgaver, der varetages dårligt og masser af samfundsinstitutioner, der er underbemandet.

Giv velfærden et ordentlig løft ved at ansatte folk i det offentlige, i stedet for at ydmyge dem på overførselsindkomster.

At arbejde i det offentlige er al ære værd. Det offentlige er det, der holder samfundet sammen.

Styrk samfundet, styrk velfærden, styrk det offentlige!


Fødevareministeriet
Vi ved at det er forkert.

Vi ved at giftstofferne ødelægger naturen.

Vi ved at sprøjtegiftene aflejrer sig i vores børns kroppe.

Vi ved at landmændene ikke stopper af sig selv.

Vi ved at markedet ikke regulerer klimaet – tværtimod!

Forbyd al ikke-økologisk landbrug!

Gør Danmark til verdens første økologiske nation!

Prøv at forestille dig, hvor stor en branding-værdi det ville være.

Prøv at forestille dig, hvor meget bedre du ville have det med at servere aftensmad for dine børn.

Prøv at forestille dig, hvordan det danske landskab ville forandre sig.

Prøv at forestille dig et demokrati, der beslutter at gøre det indlysende rigtige.


Danske Bank
Hvorfor skal de enorme summer, borgerne i vores samfund betaler i renter på lån – boliglån, realkredit, forbrugslån, alle mulige slags lån – tilflyde en lille elite af velbjergede finansmænd?

Hvorfor er denne elite kommet endnu rigere ud af finanskrisen?

Hvorfor tror man at finanskrisen kan løses af de samme strukturer og de samme personer som skabte krisen?

Hvorfor har finanskrisen ikke haft nogen egentlige konsekvenser for måden vi håndterer samfundets økonomi på?

Hvorfor er dette kriseramte system ikke til debat?

Hvorfor kan en økonomiske model, som så åbenlyst har spillet fallit, ikke kritiseres?

Hvorfor skal vækstens frugter ikke komme samfundet til gode?

Nationalisér alle danske banker og realkreditinstitutter!

Forbyd privat bank-virksomhed!

Lad alle vores renter kommer samfundet til gode!

Før overskuddet tilbage til samfundet!

Det er vores penge!


Metroen
Forestil dig et samfund hvor al offentlig transport er gratis og privat bilisme er forbudt. Tænk på hvordan vores byrum og vores hverdage ville forandre sig til det bedre, hvis bilerne forsvandt, ikke bare ud af byen, men helt ud af landet.

Vi ved at de forurener alt for meget. Vi ved at det tager alt for lang tid og koster os alt for mange penge at køre til og fra arbejde i bil hver dag. Vi at det er skruen uden ende. Hvis ikke vi stopper udviklingen vil hele samfundet være en lang bil-kø om få år.

Stop nu!

Udbyg den kollektive trafik på alle fronter, gør den højteknologisk og altomspændende. Ryd motorvejene og gør plads til elbusser og supertog. Opfind mega-sporvogne og tusind nye cykelstier.

Gør Danmark til verdens første nation uden privatbilisme!

Verdens første nation hvor al rejse er gratis, klima-rigtig og fremtids-sikret.

Start fremtiden nu!




Danmarks Radio
Prøv at forestille dig en statslig medievirksomhed, der tager sit ansvar for Public Service seriøst. Prøv at forestille dig at Danmarks Radio virkelig forsøger at servicere den offentlige debat og være en platform, hvor alle borgere har mulighed for at deltage i den offentlige debat. Prøv at forestille dig at Danmarks Radio sætter sig for at blive et reelt offentligt rum, der inkluderer alle samfundets borgere.

I en verden hvor vi har overladt det offentlig rum, den offentlig debat og vores fælles kommunikation til 2-3 multinationale firmaer (Facebook, Google, Twitter), er det en kæmpemæssig samfundsmæssig udfordring at vinde dette offentlige rum tilbage til samfundets borgere. Hvordan kan vi lade kommercielle interesser styre vores samfundsdebat?

Hvorfor ikke et statsligt, socialt netværk uden kommercielle interesser? Hvorfor ikke et offentligt twitter, udviklet at Danmarks Radio.

I et reelt demokrati, hvor den politiske debat er domineret af reel medbestemmelse, vil den statslige kommunikationsplatform blive det helt centrale, offentlige rum. Det vil være den platform hvor samfundet mødes og hvor diskussioner bliver til politik.

Det vil kræve en gennemtænkt åbenhed, hvor tilgangen til medierne ikke er styret af seertal, underholdningsparametre og målgruppestrategier.

Drop X-faktor og Melodi Grand-Prix. Drop Barnaby og alle de andre narkotiserende krimier. Drop bolig- og livstils-programmerne. Drop det politiske spin. Drop meningsmålingerne og de evindelige politiske analytikere. Drop dansen rundt om mediernes guldkalv.

Hold op med at lefle for vores allesammens dovenskab!

Lav en offentlig ekspropriation af samtlige telefon- og internetudbydere i Danmark og overfør kontrollen og indtægterne fra disse til Danmarks Radio. DR skal så sætte hele sin økonomi og tekniske ekspertise, hele sin kulturelle kapital ind på at skabe et nyt offentligt rum - det nye samfunds primære kommunikationsflade, et progressivt offentligt rum, der skaber medbestemmelse og indflydelse for os alle sammen.

Find de vises sten: gør samfundsengagement sexet! Brug al kraft på at inkludere og lytte til borgerne.

Giv os det offentlige rum tilbage!





’Er et andet samfund muligt? 6 reformer og en byvandring’ er billedkunstneren Frans Jacobi’s bidrag til kunstprojektet REFORM, hvor 5 danske kunstnere præsenter visoner for hvordan vores hverdagsliv kan reformeres. Den rasende reform-vandring præsenteres for offentligheden ved REFORM’s ÅBNINGSSEMINAR: Lørdag den 15 juni kl 10-16 på Gotvedskolen, Vodroffsvej 51, 1900 Frederiksberg C.


De 6 reformers videre skæbne kan også følges på: www.etandetsamfund.blogspot.dk
www.publik.dk


Log ind og vær med til at reformere samfundet!


Frans Jacobi er billedkunster, phd. og professor ved Kunst og Designhøjskolen i Bergen, Norge.